Dollaren som reservevaluta i verden og centralbanker
Reservevaluta er noget, alle centralbanker har, hvilket indebærer, at man køber et andet lands valuta som reserve til sin egen valuta. Reservevaluta har været anvendt til alle tider, hvor der har eksisteret penge. Det var dog først i løbet af 1800-tallet, at reservevaluta blev en del af den globale økonomi, da stadig flere lande grundlagde centralbanker, som på en organiseret måde kunne handle med valutaer.
Dollar blev den nye ledende reservevaluta
Oprindeligt var det britiske pund den valuta, der primært blev brugt som reservevaluta, men det ændrede sig efter Anden Verdenskrig, da USA ifølge Bretton Woods-systemet garanterede dollarens værdi over for guld. Det betød, at 1 dollar fik en fastværdi svarende til 35 troy ounce guld, dvs. knap 31 gram. Det førte til, at dollaren hurtigt blev den nye ledende reservevaluta, da USA garanterede andre lande, at dollaren kunne veksles til guld.
I 1971 fandt USA, at systemet var for risikabelt, hvilket førte til, at Richard Nixon traf beslutning om at nedlægge Bretton Woods-systemet, hvilket betød, at dollaren blev en flydende valuta. Den amerikanske dollar er stadig den valuta, der primært bruges som reservevaluta rundt om i verden, da den historisk set har vist sig at have en vedvarende værdi. Over 60 % af verdens reservevalutaer er i amerikanske dollars. Andre populære reservevalutaer er euro, yen, pund og canadiske dollar.
Hvordan fungerer en reservevaluta?
En reservevaluta købes ind af centralbanker, som dermed sikrer, at der er mulighed for, at indenlandske banker og virksomheder kan handle i amerikanske dollars. Det kan f.eks. være indkøb af råvarer, der er knyttet til dollaren, som olie, landbrugsprodukter og metaller. Ca. 60 % af alle internationale fakturaer betales i amerikanske dollars, hvilket betyder, at centralbanker sørger for, at US dollar er tilgængelig på det nationale marked til handel på verdensmarkedet.
Næsten alle centralbanker har en guldreserve, der kan bruges i krisetider, da guld historisk set har bevaret sin værdi over lang tid. En reservevaluta er også en form for sikkerhed, hvor centralbanker køber store mængder af en valuta, som anses for at have en stabil værdi, og som kan bruges til at skabe en økonomisk stabilitet på markedet.
Konsekvenser af, at US dollar er den største reservevaluta
Det forhold, at den amerikanske dollar er den største reservevaluta, indebærer en række fordele for USA. F.eks. kan USA have et højere handelsunderskud og udskyde en påvirkning af den amerikanske økonomi og endda udskyde en valutakrise. Dette giver USA større muligheder og mere tid til at stabilisere økonomien.
Da en stor andel af verdens reservevaluta er i amerikanske dollars, kan et hurtigt salg af dollaren som reservevaluta få alvorlige økonomiske konsekvenser for den amerikanske økonomi. Afviklingen af dollaren som reservevaluta sker ofte under kontrollerede former, så markedet kan tilpasse sig.
Dollarens styrke på verdensmarkedet betyder også, at USA ensidigt kan udstede sanktioner mod forskellige lande med støtte fra FN. Dette har ført til, at mange lande med stor økonomi har valgt at opgive dollaren som reservevaluta og i stedet investere i andre valutaer for at omgå USAs sanktioner.
